Hvordan finder man frem til, hvor mange warrants en medarbejder skal have?
Her er en praktisk metode:
1. Sæt medarbejders totale løn
2. Sæt den procentdel, som warrants skal udgøre af lønnen
3. Sæt værdi på selskab
4. Find antal aktier i selskabet
5. Beregn antal warrants
Guidelines:
Sæt medarbejders totale løn → Kig på, hvad medarbejder realistisk kan få andre steder. Måske kan du tilbyde warrants på et niveau, som andre ikke kan.
Sæt % i warrants → Afgør, hvor stor del af lønnen, warrants skal udgøre. Kig på medarbejders risikovillighed. Kig på, hvor mange warrants, du har at dele ud af. Lov ikke flere væk end du har at give af.
Sæt værdi på selskab → Sæt en værdi selv. Eller brug værdi fra seneste fundingrunde. Eller anden handel. Der er ingen lovregler. Husk: Formålet er at definere et antal warrants, som du og medarbejder kan acceptere. Nogle bruger en syntetisk værdi, som ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre.
Find antal aktier → Kig i CVR-registeret. Find "Registreret aktiekapital". Kig i vedtægterne efter størrelsen af én aktie, typisk DKK1 eller 0,01 (én øre). Beregn det samlede antal aktier. Beregn prisen pr. aktie.
Beregn antal warrants → Brug input ovenfor til at beregne det samlede antal warrants. Fordél over 5-årig vestingperiode.
Eksempel:
- Sæt medarbejders totale løn → 60.000 kr./måned.
- Sæt % i warrants → 10 %. Dvs. warrants svarende til et lønelement på 6.000 kr./måned.
- Sæt værdi på selskab → 10.000.000 kr.
- Find antal aktier → 40.000. Værdi 250 kr./aktie.
- Beregn antal warrants → (6.000 kr. x 60 måneder)/250 kr./aktie = 1.440 warrants i alt.
Det svarer til en lønværdi på 360.000 kr. over fem år. Derudover kommer den potentielle værdistigning, som alle arbejder for. Altså: Warrantpakken kan potentielt blive langt mere værd end 360.000 kr.