CFO-guide til warrantprogrammer i Danmark

Kristian Holte, Senior Case Manager | kh@incentio.dk

Skat:

Overvej beskatning af modtager. Udgangspunktet er indkomstbeskatning (op til ca. 56 %) på udnyttelsestidspunktet (ligningslovens § 28). 7P forbedrer udgangspunktet ved at realisationsbeskatte (27/42 %) ved afståelse af aktier.

7P kan bruges for medarbejdere inkl. direktionen, men ikke for bestyrelse, advisors og eksterne konsulenter. 7P kræver opfyldelse af en række kriterier, herunder værdiansættelse af selve warrants (Black-Scholes/ligningsrådets formel) og en aftale med modtager.

Ved § 28 har selskabet fradrag for warrants på udnyttelsestidspunktet + omkostninger. Ved 7P er der kun fradrag for omkostninger.

Jura:

Nøglevilkår: Antal warrants, udnyttelsespris, vestingperiode, leaver-scenarier og udnyttelsesvinduer.

Warrants skal tildeles modtager personligt. Bestyrelse kan ikke få warrants direkte i holding, medmindre der betales markedspris for selve warrants ved tildeling. Personlig modtager kan overdrage til holding efterfølgende, hvilket udløser skat. Medarbejder kan ikke overdrage under 7P.

Udnyttelse:

En høj udnyttelsespris kan skabe et finansieringsbehov for modtageren på udnyttelsestidspunktet. 7P kræver kontant indbetaling, da der ikke kan differenceafregnes. Selskabet kan typisk ikke selv finansiere modtagers udnyttelse pga. regler om selvfinansiering.

§ 28 kan skabe problemer ved udnyttelsen, da modtager beskattes her. Sørg for, at udnyttelsesvinduer realistisk giver modtager mulighed for at udnytte. § 28 kan give problemer ved børsnotering, medmindre programmet håndterer spørgsmålet.

Indberetning:

Warrants skal indberettes til eIndkomst i den måned, hvor der er indgået aftale om tildeling af warrants (både under § 28 og 7P). Derudover skal der indberettes til e-Kapital (AKSA-indberetning) + e-indkomst (§ 28), når der udnyttes warrants. Indberetning til eKapital skal senest ske omkring 20. januar i det efterfølgende kalenderår.

Drift:

Hver gang der udstedes nye warrants:

Generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning + aftalegrundlag med modtager + ændrede vedtægter + registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Hver gang, der udnyttes warrants:

Modtage udnyttelsesbeløb fra modtager + generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning + ændrede vedtægter + kapitalforhøjelse + registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Hver gang modtagere stopper i vestingperiode:

Opgør vestede vs. uvestede warrants + opdatere warrantregister + opdatér tilgængelig warrantpulje.

Administration:

Skab overblik over warrants, herunder tildelinger, vesting og tilgængelig warrantpulje. Overvej at outsource administrationen. Enten til en dedikeret udbyder, der klarer både administration og drift, inklusiv det juridiske.

Brug eventuelt en platform som Optio Incentives, Ledgy eller Carta. De løsninger har en medarbejderportal, hvor modtagere kan følge deres warrants. Alternativt kan du bygge din egen excel-model, hvilket kan blive udfordrende ved mange modtagere.

Kristian Holte, Senior Case Manager | kh@incentio.dk